13.1 Projektets baggrund - hvorfor er der behov for handling
Den økologiske produktion skal udnytte de anvendte ressourcer effektivt, og der er i den forbindelse blevet peget på udbytteniveauet i de økologiske marker, som en af de afgørende udfordringer. Den økologiske produktionsform skal ikke måles op mod den konventionelle på udbytte alene. Udbytteniveauet skal til stadighed sættes i forhold til de anvendte ressourcer. En fortsat forbedring af ressourceudnyttelsen i den økologiske produktion er nødvendig for økologiens berettigelse og udbredelse.
I forhold til en forbedret ressourceudnyttelse er det især de marker, hvor udbyttet i afgrøderne ligger på et utilfredsstillende lavt niveau, der er behov for en indsats. Der er fokuseret på to helt centrale områder, økologiske kløvergræsmarker til afgræsning og vårsæd, fordi der her er potentiale for udbyttefremgang på baggrund af eksisterende viden, som dog skal afprøves i praksis. Samtidig er det helt afgørende afgrøder for hhv. mælkeproducenter og økologisk planteavlere. Kløvergræs udgør 1/3 og vårsæd ca. 1/5 af det samlede økologiske produktionsareal. Derfor vil en produktionsforøgelse her veje tungt i forhold til den samlede økologiske produktion.
Blandt økologiske mælkeproducenter er der et ønske om at lade kløvergræsmarkerne til afgræsning ligge i 3 - 5 år uden, at det går ud over udbytte og kvalitet. En ændret artssammensætning er nødvendig for at opnå dette. En velfungerende afgræsning på samtlige marker har en stor betydning for dyrenes foderoptag og dermed landmandens økonomi.
Frøukrudt er i flere år blevet anset som en mindre udfordring i de almindelige landbrugsafgrøder som f.eks. korn, men en øget omlægning vil føre til flere planteavlsbrug og et generelt lavere gødningsniveau. Under disse forhold vil ukrudtets betydning for udbytteniveauet stige markant i forhold til det, vi hidtil har oplevet under økologiske forhold. I mange økologiske marker har der hidtil været en rimelig næringsstofforsyning. Der er derfor behov for, at økologiske planteavlere kan øge afgrødens robusthed med de ressourcer, han har til sin rådighed. Der er behov for at sammenholde den eksisterende viden om øget ukrudtskonkurrence, så økologiske landmænd har mulighed for at vurdere de forskellige tiltags effekt mod hinanden. Der fokuseres på arterne vårbyg og vårhvede, da vi her har de største udfordringer i forhold til ukrudtskonkurrenceevne, men det er samtidig arter med høj foder- og konsumkvalitet, som der er efterspørgsel efter til de økologiske husdyr og til brødproduktion mm.
13.2 Projektets formål og forventningerne til effekten af projektets indsats
Formål:
At sikre en fortsat udvikling af den økologiske produktion gennem højere udbytter og mere robuste økologiske afgrøder tilpasset bedriftens produktion. Der fokuseres på afgrøder, der er udbredt i den økologiske dyrkning; kløvergræs (1/3 af arealet) og vårsæd (1/5 af arealet). Det er afgrøder, hvor de økologiske landmænd er helt afhængige af succes for at sikre en stabil og økonomisk bæredygtig produktion.
Bedre kløvergræsmarker til afgræsning er afgørende i økologisk produktion, hvor værdien af en god afgræsning er en væsentlig faktor i forhold til dyrenes fodring og velfærd. Målet er at sammensætte holdbare kløvergræsblandinger med større artsdiversitet, så markerne kan anvendes i mere end 3 år, samtidig med at udbytte og kvalitet fastholdes.
Forsøgsmæssig viden om sammensætningen af kløvergræsmarker vil give de økologiske landmænd mulighed for en produktivitetsforøgelse og samtidig fastholde kvaliteten i 3-5 årige kløvergræsmarker gennem anvendelse af holdbare kløvergræsblandinger med større artsdiversitet. Projektet vil kunne sikre en økonomisk fremgang på 10-15 pct. i det samlede sædskifte, hvilket svarer til en forøgelse af DB II på 5-700 kr./ha. Den økonomiske fremgang er baseret på øgede udbytter i afgræsningsgræsmarken og lavere omkostninger til omlægning af marker.
Økologiske planteavlsejendomme har behov for et løft i udbytte og udbyttestabilitet for, at økologi kan vedblive med at være den foretrukne produktionsform for disse bedrifter og, at yderligere landmænd har lyst til at omlægge til økologi. Ved at gennemføre forsøg med forskellige ændringer i dyrkningen af vårbyg og vårhvede i samme mark får landmanden mulighed for at sammenligne de enkelte dyrkningstiltag direkte, og han får derved en værktøjskasse, som kan anvendes ud fra bedriftens forudsætninger og omkostningerne ved de enkelte tiltag. Fælles for de afprøvede tiltag er, at de kun indebærer en meget begrænset forøgelse af ressourceforbruget, og hvis det herved er muligt at øge udbytteniveauet i vårbyg og vårhvede i gennemsnit med 3-5 hkg pr. ha, vil det give landmanden en nettomerindtægt på 3-700 kr. pr. ha afhængig af kornpris og prisen på det anvendte tiltag. De mere robuste afgrøder vil have en positiv effekt på sædskiftet, idet det vil mindske opformeringen af frøpuljen, og være med til at forebygge opformering af rodukrudt. Frøukrudt har vist sig som et stigende problem på de ejendomme, der drives som planteavlsbrug med lav gødningstilførsel.
13.3 Projektets sammenhæng og synergieffekter til viden på området og andre projekter
Projektets indsatsområde vedr. udbyttestabilitet i vårsæd har sammenhæng til flere GUDP projekter, der arbejder for den samme målsætning, men med andre indsatsområder. I projektet FREJ er tilgangen således en længerevarende forædlingsindsats indenfor vårbyg og vårhvede for at frembringe sorter, som er særligt egnede til den økologiske produktion. I projektet vil der blive screenet en lang række sorter, og viden herfra vil blive inddraget i dette projekt. I projektet RoCo arbejdes der med vårhvedesorternes evne til at optage næringsstoffer fra alternative gødningstyper. Der anvendes sorter der ikke er generelt tilgængelige på markedet. I projektet HighCrop er der også fokus på det robuste planteavlssædskifte, og der bliver her gennemført forsøg med placering af BioGrow i vårbyg. På baggrund af det første års resultater herfra vil der blive taget stilling til om gødningsplacering er en af de parametre, der skal inddrages i dette projekt. Der bygges endvidere ovenpå resultaterne fra sædskiftearealerne i HighCrop. Ud over disse igangværende projekter anvendes viden fra forskning og erfaringer fra praksis.
I forhold til kløvergræsblandinger er der en tæt sammenhæng til den eksisterende viden på området, idet projektlederen som medlem af Det permanente frøblandingsudvalg (det udvalg der sammensætter de anbefalede græsblandinger) har en tæt kontakt med både forskere, frøfirmaer og grovfoderkonsulenter, og vil sørge for, at deres viden bliver inddraget, og at forsøgets resultater vil blive anvendt i sammensætningen af nye kløvergræsblandinger.
I projektet ”Ressourcebevist økologisk dyrkningssystem” er der også fokus på ressourceoptimering, men her arbejdes der med problematikken vedr. lave udbytter i vintersæd og introduktion af nye dyrkningssystemer.
13.4 Projektets indhold - projektaktiviteter og forventede resultater - hvordan skal effekterne skabes
Der fokuseres i projektet på to indsatsområder;
- Kløvergræsmarker til afgræsning med længere levetid
- Konkurrencestærke vårsædsafgrøder i planteavlssædskifter
Kløvergræsmarker til afgræsning med længere levetid – 4 forsøg (2013-2015)
I langt de fleste tilfælde anvendes kløvergræsmarken kun i 2-3 brugsår, før den omlægges, og der sås en ny afgrøde. Der er blandt økologiske landmænd ønske om at lade nogle marker ligge længere med kløvergræs. Det drejer sig især om marker, der ligger helt tæt ved ejendommen, og som udelukkende anvendes til afgræsning. Det er dog kun en fordel med ældre kløvergræsmarker, hvis udbytte og kvalitet i kløvergræsset kan opretholdes over årene.
Udbyttet i de mest anvendte kløvergræsblandinger falder, når marken ligger i 3 år eller derover, og kløverbestanden bliver også lavere. I økologiske forsøg på Foulum er der således påvist en udbyttenedgang på 20 pct. i 4. brugsår i forhold til 1. brugsår. Der er samtidig registreret et markant fald i kløverandel med kløvergræsmarkens alder. I praksis er der erfaring for endnu større udbyttenedgange i ældre græsmarker. En øget holdbarhed af kløvergræsmarkerne kræver en anderledes sammensætning af græsandelen i kløvergræsblandingerne.
Det gennemgående i forsøgene er sammensætning af græsandelen i kløvergræsblandingerne og betydningen for udbytte og foderkvalitet. I forsøgene vil arterne alm. rajgræs, strandsvingel, timoté og engsvingel blive afprøvet i forskellige kombinationer. Strandsvingel finder pt. ikke stor anvendelse i kløvergræsmarkerne, men nye sorter har vist sig interessante i afprøvning af artsblandinger i økologiske markforsøg i 1. og 2. brugsår (Økologiske markforsøg 2006-2010). Samtidig har strandsvingel i konventionelle forsøg givet høje udbytter i 3. brugsår. De andre tre arter indgår allerede i forskellige blandinger, men der er ikke tidligere gennemført forsøg for at finde den rigtige sammensætning til økologisk dyrkning. Som reference vil blive anvendt to af de anbefalede kløvergræsblandinger, der er beregnet til permanente græsmarker blanding Ø24 og Ø26, samt den mest anvendte afgræsningsblanding Ø22 og en afgræsnings-/slætblanding med højt udbyttepotentiale Ø20.
Græsarter med en bedre persistens forventes at have et lavere udbytte i de første brugsår, i forsøgene kvantificeres udbytte og kvalitetsforskelle i de enkelte brugsår. I dette projekt undersøges de forskellige sammensætninger i de første to brugsår.
I praksis vil der kunne laves mange flere kombinationer end det er økonomisk muligt at afprøve forsøgsmæssigt. De forskellige frøfirmaer udbyder specialblandinger med stor artsdiversitet til økologiske landmænd. Frøfirmaer vil blive tilbudt at få deres specialblandinger med i afprøvningen mod betaling af de ekstra omkostninger. Samtidig betyder det, at de økologiske landmænd får dokumentation for specialblandingernes udbytte og kvalitet.
Forsøgene vil blive udlagt i foråret 2013, og der vil blive taget slæt i 1. og 2. brugsår (2014-2015):
- I forbindelse med hver slæt bliver der målt udbytte og foretages foderanalyser af den høstede afgrøde.
- Den botaniske sammensætning af græsser og hvidkløver vil blive vurderet forud for 1. og 3. slæt.
- Der vil ske en vurdering af græs og kløvers udvikling over årene. En god kløverbestand er en forudsætning for en tilstrækkelig produktion, og konkurrenceforholdet mellem græs og hvidkløver er derfor afgørende.
- Afgræsningsundersøgelse (2015) - For at undersøge køernes lyst til at æde de forskellige artsblandinger foretages den en kontrolleret afgræsningsundersøgelse i 2. brugsår på parceller i forlængelse af forsøgsarealet. To gange i sæsonen bliver der lukket køer på græs, når der er et godt græsudbud. I forbindelse med afgræsningen måles køernes præference gennem græshøjde og vragning.
- I 2015 vil der ske en vurdering af potentialet for at videreføre disse forsøg i et nyt projekt, således at græssammensætningens betydning for udbytte og kvalitet i 3.-5. brugsår også bliver belyst.
Konkurrencestærke vårsædsafgrøder i planteavlssædskifter – 6 forsøg pr. år (2013-2015)
Under dette indsatsområde er fokus på at forbedre udbyttestabiliteten i vårsæd og derved bringe det op på et højere udbytteniveau, end det vi har i dag. Der dyrkes vårsæd på ca. 1/5 af det økologiske landbrugsareal, så en udbyttefremgang her vil have en mærkbar betydning for det samlede udbytteniveau i den økologiske produktion.
Vårsæd dyrket på økologiske arealer med et godt sædskifte, lavt ukrudtstryk og tilstrækkelig næringsstofforsyning har et højt udbytte. Men ikke alle vårsædsafgrøder har så gunstige forhold, hvorfor det er nødvendigt at optimere dyrkningen efter de givne forhold f.eks. lavt næringsstofniveau, begrænset gødningsforsyning, besværligt frøukrudt. Udbytte i vårbyg på økologiske malkekvægsbrug var i 2010 39 hkg pr. ha, mens det på planteavlsbrug var 31 hkg pr. ha. (www.statistikbanken.dk). Meget af denne forskel kan tilskrives sædskiftet, som er det første, der skal optimeres. Denne optimering er en forudsætning for en bæredygtig økologisk produktion, og er ikke fokus i dette projekt. Her fokuseres på de yderligere dyrkningstiltag for at sikre en god afgrøde, når sædskiftet er optimeret i forhold til ejendommens produktion. Der fokuseres på tiltag, som ikke medfører en væsentlig forøgelse af ressourceforbruget, og som de økologiske landmænd har adgang til. Analyse af data fra Økologiske Markforsøg fra de seneste 15 år viste, at udbytte i ca. 30 pct. af forsøgsparcellerne med vårbyg og vårhvede ligger i intervallet 20-30 hkg pr. ha, og ca. 40 pct. i intervallet 30-40 hkg pr. ha. For havre var det hhv. ca. 22 og 30 pct., der var i disse udbytteintervaller.
Forsøgene vil blive anlagt i marker, som indgår i velfungerende økologisk planteavlssædskifte, med et moderat næringsstofniveau, og som der er erfaring for har et moderat udbytteniveau (20-30 hkg pr. ha). Forsøgene vil så vidt muligt blive anlagt i marker, der har været dyrket økologisk i mindst 5 år, da det er økologiske landmænd, hvis bedrifter har været omlagt i en længere årrække, der er mest bekymrede for betydningen af frøukrudt på deres bedrifter. Der er samtidig hos disse landmænd en stor interesse for at løse ukrudtsproblematikken ved at øge afgrødens konkurrenceevne. Forsøgene skal påvise effekten af de dyrkningstiltag som landmanden kan foretage, når der allerede er sket en optimering af sædskiftet i forhold til hans produktion.
De dyrkningsmæssige tiltag, der afprøves i forsøgene er:
- Artsvalg - der vil være fokus optimeringen af dyrkningen af vårbyg og vårhvede, mens havre vil blive brugt som reference på grund af dens gode dyrkningsegenskaber under økologiske forhold.
- Sortsvalg og blandinger – indenfor vårbyg og vårhvede.
- Udsædsmængde – udsædsmængden i vårsæd er hovedsageligt belyst under konventionelle forhold, hvor næringsstofforsyningen er tilstrækkelig og ukrudtet kontrolleret kemisk. Ved lavere næringsstofniveau kan afgrødens robusthed og udbytte måske øges ved at øge udsædsmængden. Den korrekte udsædmængde vil i høj grad afhænge af de givne forhold i marken.
- Det afprøves i forsøg i 2012 og 2013 i projektet HighCrop, om gødningsplacering i forbindelse med såning kan forbedre afgrødekonkurrence og udbytte i vårbyg – gødningsplacering vil blive inddraget i som en parameter i dette projekt i den udstrækning, at der kommer positive resultater ud af forsøgene i 2012.
- Andre dyrkningstiltag med påvist effekt fra forskning og praksis, f.eks. udsædens vitalitet.
- Gødningsniveau – de ovenstående dyrkningstiltag afprøves ved to gødningsniveauer i det samme forsøg for at opnå et udtryk for dyrkningstiltagenes effekt ved forskellige gødningsniveauer.
- I alle forsøg vil forsøgsværtens praksis indgå som et forsøgsled og blive beskrevet grundigt. Dette led vil således være forskelligt fra forsøg til forsøg, men vil vise hvordan de økologiske landmænd dyrker den omgivende mark. Forsøgsleddet vil vise om landmandens praksis er bedre eller dårligere end de foreslåede dyrkningstiltag. Dette forsøgsled vil være et godt udtryk for eventuelle dyrkningsmæssige forbedringsmuligheder.
Beregning af den økonomiske og ressourcemæssige værdi (2015)
Der gennemføres på baggrund af forsøgsresultaterne beregninger af de afprøvende dyrkningsforslags effekt på økonomi og ressourceforbrug. Disse beregninger gennemføres som case-beregninger ved, at afgrøderne sættes ind i den sædskiftesammenhæng, de oftest vil forekomme i. De endelige beregninger vil først blive gennemført, når der foreligger 3 års forsøgsresultater, men der vil på baggrund af hvert års forsøgsresultater blive lavet en vurdering af disse forhold.
13.5 Projektets organisering, herunder evt. samarbejde med andre parter
Videncentret for Landbrug har i tilknytning til Økologiske Markforsøg et samarbejdsudvalg, hvor der deltager økologiske landmænd som repræsenterer Landbrug & Fødevare og Økologisk Landsforening, konsulenter fra DLBR og Økologisk Landsforening, forskere fra AU og KU Life, samt en repræsentant fra ICROFS. I samarbejdsudvalget diskuteres og prioriteres forsøgsopgaver, de konkrete forsøgsoplæg og forsøgsresultater. Gennem samarbejdsudvalget sikres envidere koordinering og afgrænsning til andre projekter.
Videncentret for Landbrug, Økologi, står for forsøgsplanlægning, beregning, tolkning og rapportering og formidling af forsøgsresultaterne. AgroTech leverer ekstern bistand som ambulant forsøgshjælp til specialiserede maskinopgaver, indkøb, pakning og udsendelse af forsøgsmaterialer, koordinering og fordeling af forsøg, og administration af forsøgene samt efterbehandling. Landsforsøgsenhederne under Dansk Landbrugsrådgivning, yder ekstern konsulentbistand, gennemfører forsøgene i praksis efter nærmere aftale med Videncentret for Landbrug, Økologi, og med forsøgsværterne, som er økologiske landmænd. Dvs. de anlægger forsøgene, gennemfører forsøgsbehandlinger og registreringer, høst af forsøgsparceller, udtagning af prøver og indberetning af data. Forsøgene anlægges ved vækstsæsonens begyndelse og registreringer fra forsøgene indberettes løbende over internettet til Nordic Field Trial på AgroTech.